Afskrift af :
Elsemarie Thomsens "En historie om Herslev Skole - børn og lærere".


Herslev Skole

Der var engang ...

Der var engang, hvor skole, lærer og skolegang ikke var en selvfølge i Danmark.
Ubegribeligt i vor tid med undervisningspligt, og hvor skolevæsenet har fat i hvert eneste barn.

I 1500- og 1600-tallet blev næsten udelukkende adelens og de lærdes børn undervist. Man anså det ikke for nyttigt at oplyse almuens børn.

Læreren var dengang ofte en meget ung mand fra en nærliggende latinskole. Han boede på godset og forestod den fornødne undervisning i læsning, skrivning og undertiden nogen regning. Læsning af Bibelen og Luthers Katekismus ansås for den vigtigste del af undervisningen.

Saliggørende kundskab

Omkring år 1700 trængte imidlertid nye strømninger ind over landet. Det var pietismen, og dens tilhængere ønskede at vække det enkelte menneske til et bevidst kristent liv.

I den forbindelse interesserede de sig for undervisning og opdragelse af børn og unge. Ved sytematisk skolegang skulle børnene bibringes "den rette saliggørende kundskab". Det mål kunne ikke nåes, medmindre børnene kunne læse, og det kunne de ikke.

Grundlaget for børneundervisning var lagt.

Fattigloven af 1708 stillede krav om, at der blev oprettet skoler i alle landets sogne. Det krav fik ikke den stor praktiske betydning, men en del godsejere oprettede dog skoler på deres godser til almenuens børn.

I 1721-1727 byggede Frederik den Fjerde 240 rytterskoler på ryttergodserne rundt om i landet.

En seminarieuddannelse fandtes ikke i Danmark på den tid. Det første seminarium i København blev oprettet i 1790. I Tyskland indviedes det første lærerseminarium i 1696.

Skomager om sommeren ...

Inden da blev undervisningen varetaget af studenter eller latinskoledrenge. I landsognene forestod en håndværker eller en bonde lige så ofte undervisningen. "Skomager om sommeren - skolelærer om vinteren og lige god til begge dele", som Blicher skriver. Han skulle blot have "det rette kristne sind".

Nogle steder var det degnen, der foruden sine kirketjenester tog sig af børnenes undervisning, men ofte følte han sig højt hævet over at skulle beskæftige sig med almuens børn.

Karakteren af undervisningen må dengang have været stærkt varierende fra sogn til sogn. Den afhang af sognepræstens, degnens og befolkningens interesse for børnenes skolegang.

I nogle sogne må der have levet indsjæle, der har kæmpet de uvidende bøens sag, men lette vilkår har de næppe haft.

Nogle børn har kun fået undervisning i bibelhistorie om søndagen efter kirketid, mens andre børn fik lært at læse og skrive en smule.

Om børnene fik lov til at gå i skole, afhang også meget af forældrenes afhængighed af børnenes arbejdskraft og forståelse for nødvendigheden af boglige kundskaber.

Mange børn var ude at tjene fremmede steder allerede i 6 års alderen "for at erholde føden og stundom lidt til klæder til hjælp for vinteren". Afstande og vejrlig kunne også forhindre børnene i at komme i skole.

Undervisningspligt.

I 1736 begyndte den egentlige konfirmationsundervisning, som sognepræsten stod for. På dette tidspunkt i 14 års alderen stiftede mange landsbybørn for første gang bekendsskab med boglig indlæring.

Næsten samtidig i 1739 blev der indført undervisningspligt, og Christian den Sjette udstedte en forordning om skolen på landet.

Det har naturligvis taget sin tid inden forordningen vandt genklang i hele landet, men oplysningstiden er begyndt.

Løbedegn og skolemester

Hvordan mon skolen har været i Herslev sogn i 1600-1700 årene?
Har der overhovet været en skole?
Hvor har den ligget, og hvem har undervist?

Der findes ikke så mange beretninger om netop dette sogns skolehistorie. Jeg har dog fundet en smule og tillader mig samtidig at bruge fantasien og benytte kilder fra andre landsbysamfund i landet.

Indtil 1685 blev undervisningen i Herslev Sogn besørget af løbedegne. Det vil sige latinskoledrenge fra Roskilde, der "løb" herud for at læse lidt med børnene.

Til at brgynde med var der kun undervisning om søndagen efter kirketid. Hvor undervisningen er foregået ved man ikke, måske i præstegården eller på en af gårdene.

I 1676 allerede omtales i Herslev Sogns kirkebog en Peder Skolemester. Sandsynligvis er det Peter Andersen Ringsted 1646-1727, der menes. Han er den første degn og skoleholder i Herslev, vi kender til.

Hvor degnen har boet, og hvor han har undervist børnene, ved vi ikke nøjagtigt. Det første kort, hvor degnegården og degnelodden (matrikelnr. 2) er indtegnet er fra 1784, som er væsentligt senere end Peder Skolemesters tid. Derfor kan hans gård godt have ligget på dette sted tidligere, altså omtrent der, hvor den nuværende skolebygning er placeret midt i landsbyen.

Gården har antagelig været en tolænget gård med kalket bindingsværk og stråtag, som var almindelig byggeskik her på Sjælland.

Gårdens ene længe har været beboelse og skolestue, den anden længe var stald og lade.

Degnens lod

Degnens indtjening var ringe, og en del af lønnen var det, hans degnelod kunne indbringe.

Kort med degnens lod

Jorden var et par strimler fra degnegården og ud mod fjorden. Den var på 4 tdr. land med hartkorn og 2 tdr. land uden hartkorn. Hartkorn er en betegnelse for jordens bonitet.

Alle degne i tidens løb har nok ikke været lige gode landmænd, så udbyttet af jorden og husdyrbruget, kan man tænke sig, har været stærkt svingende.

Han skulle jo også først og fremmest være kirkens og sognepræstens tjener og tage sig af børnene, der skulle lære lidt bibelhistorei.

I gamle beretninger om degnens liv har jeg læst om deres fattigdom og om deres status som mellemled mellem præsten og landsbyboerne. Degnen kunne som halvstuderet bruges til brevskrivning, til læsning af breve og dokumenter, til mægling i tvister og meget andet, som befolk ningen ikke ville gå til præsten med.

Når der i kirken blev ydet til præsten, faldt der også lidt af til degnen, så mundheldet: "Når det regner på præsten, drypper det på degnen", har haft sin rigtighed.

Det var af stor betydning, at degnen havde en dygtig kone "degnemadammen" til at være med i bedriften.

Peder Skolemesters første kone døde ung - måske i barselsseng, som var meget almindeligt i de dage - og han giftede sig omgående igen. Da også hans anden kone døde tidligt, giftede han sig omgående tredie gang. Denne degnemadamme overlever ham, og hun gifter sig med den efterfølgende degn.

Et ganske almindeligt og yderst praktisk mønster.

Der findes en fortegnelse over degnene i Herslev-Gevn inge Sogne. Det vides ikke hvor meget skole de holdt. De fleste af dem var studenter og har måske startet deres karriere som løbedegne, inden de fik et embede her som degn.

Efter Peder Skolemester følger:

    Andreas Thomasse Scott, degn fra 1727-1730
    født 1697 død 1730

    Laurs Jensen Bredall, degn fra 1730.1739
    født 1708 død 1739

    Niels Mathiesen Seerup, degn fra 1739-1744
    født 1697 død 1744

    Søren Klarscgou, degn fra 1744-1762
    født 1701 død 1762

    Svend Wulff, degn fra 1762-1767
    født 1725 død 1789

    Peder Boserup, degn fra 1767-1810
    født 1740 død 1825

Den 14. juli 1738 skriver sognepræst Casper Bruun i sin Liber Daticus (dagbog) for Herslev-Gevninge pastoret bl.a.

"I alt i sognet er 33 gårdmænd og 27 husmænd. Ordentlige skolehuse er ikke i nogle af disse sogne, men om der var nogen skole, ville bønderne given holde deres børn i skole."

I 1755 skriver samme sognepræst i dagbogen:

"Konfirmationen bør blive et opus operantum  som sker på mange måder, men især når præsten giver de unge alle eller nogle forud tilkende de spørgsmål eller de stykker, de skal svare til. Det er hændt, at der er svaret: "Far! Det var ikke det stykke jeg skulle have."

De unge skal svare frit, højt og rent. Degnen må vægre sig ved at gå til præsten til hånde ved de unges præparation til konfirmation. De skal holde sig til deres børneskole."

Skoen på landet

I tiden mellem 1738 og 1755 må der givet være sket noget med hensyn til børnenes skolegang, siden han skriver, at "degnen skal holde sig til sin børneskole".

De todegne, der var ansat i den tid, Niels Mathiesen Seerup og Søren Klarschou var begge studenter og havde været ansat som skoleholdere andetsteds inden de fik embede her i sognet.

Samtidig, som tidligere nævnt, udsendte Kong Christian den Sjette en forordning om undervisningspligt og m skolen på landet. Kongen anså det for "en af de største velgerneinge", at han indrettede skoler overalt i landet for at "troens grund og salighedens vej" kunne læres af alle børn, også de fattigste.

Med enne forordning i hånd har provst og præst og sikkert også sognets beboere forlangt, at børnene skulle have en mere regelmæssig skolegang.

Der skulle kun være undervisning i tiden fra at kreatuerene blev bundet ind for vinteren tilat såsæden skulle i jorden om foråret. Børnene skulle foruden at gå i skole et par dage om ugen, arbejde hjemme eller i deres plads både de ledige dage og før og efter skolegangen. Det var ikke mærkeligt, hvis en dreng eller en pige tog sig en lille lur i den kakkelovnsopvarmede, beklumrede skolestur på degnens gamle gård, hvor stanken af vådt tøj, snavs og fedtemadder har bredt sig søvndyssende.

Det er jo heller ikke sikkert, at degnen eller skoleholderen har været særlig morsom at høre på, og den udenadslæren af Bibelhistorierne, at Luthers Katekismus og salmerne har været frygtelig kedelig for børn, der levede deres liv i naturen og med dyr omkring sig. Det har været mere vigtigt for dem at finde en lærkerede og fodre køerne end at sidde tæt sammen og stille i lanf tid ad gangen, selvom nogle af dem også har hungret after viden.

Skolelov

I 1789 blev nedsat "Kommissionen til de danske skolers bedre indretning". Den blev kaldt "den lange skolekommission", fordi den virkede i 25 år mad skiftende medlemmer.

De mest kendte er brødrene Ludvig og Christian Reventlow, der foruden at virke for den nye skolelov ogs oprettede lærerseminarer, afløste hoveriet, udskiftede jordene etc.etc.

På kommissionens opfordring udsendte kong Frederik den Sjette en "anordning af 29. juli 1814 for almueskolevæsenet på landet i Danmark". DEn var et omfattende dokument, hvor der indtil mindste detalje redegjordes for, hvordan skolerne på landet skulle fungere.

Det vil føre for vidt at referere den store skolelovs indhold. Den handler om alt fra valg og nedsættelse af skolekommission, amtsskoledirektion, præsters og provsters indflydelse til meget detaljerede afsnit om klasseinddeling, timetal, sygdom, sundhed og disciplin.

Til forskel fra vore dages skolelov tages der i 1814 udstrakt hensyn til at børnene bruges som arbejdskraft i landbruget.

Der kommer helt fasre regler for, hvornår forældrene eller husbonden må holde børnene hjemme fra skole, for at de kan arbejde.

Undervisningen er højst tre dage om ugen. Om vinteren fra kl. 9-12 og fra kl. 13-15. Om sommeren skal der undervises fra kl. 8-12 og fra kl. 13-16. I hele høsttiden, såtiden og kartoffel- og roetiden er der ingen skole.

Selvom der i denne lov er taget udstrakt hensyn til børnenes nødvendighed i det praktiske liv på landet, har den været idealistisk og revolutionerende på den tid, fordi loven også i høj grad ser på børnenes tarv.

Aldrig før har man så konsekvent søgt at oplyse og opdrage børnene i landsognene.

Ærlighed og alvor

Hvis loven er blevet læst og efterhånden fået udbredelse i selv de fjerneste sogne, må det have betydet en sand omvæltning for almuens børn.

Man kan roligt påstå, at lov af 1814 har dannet grundlag for skolevæsenet langt op i det tyvende århundrede.

I et bilag til skoleloven, som er en instruktion til læreren i almueskolerne, står der blandt meget andet interessant at læse:

§2 Han (læreren) bør stedse foregaa Ungdommen med Exempel af et christeligt og sædeligt levned; samt ved beskeden Opførsel, lærerig Omgang og nyttig Vejledning, søge at forskaffe sig den Agtelse, som ene kan give Undervisnigen den sande Virksomhed og Kraft.

§3 I sit Forhold mod Børnene bør han forene Kjerlighed med Alvorlighed, og vide at rette sig efter Børnenes Fatteevne og Gemytsstemning, samt vogte sig for at afskrække dem ved ublid Behandling; dog uden af forglemme sin Værdighed og Anseelse dom Lærer.

§4 Reenlighed er en nødvendig Egenskab hos velopdragne og dannede Mennesker, den er også vigtig med Hensyn til Helbredens Vedligeholdelse. Skolelæreren bør derfor omhyggeligen paasee, at Børnene holdes reenlige.
Erfares det Modsatte, og det kan skjønnes, at det er Barnets egen Skyæd, skal han advare dette; og, naar saadant intet frygter, gjøre Barnet opmærksommere på sig selv, ved at afsondre det fra de øvrigt Børn og anvise det en særdeles Plads i Skolen; hvorhos Forældrene, Værgen eller Huusbonden bør gives Underretning derom.
Befindes det, at Skylden har været hos forældrene, Værgen eller Huusbonden, da søger han at formaa disse til en bedre Omsorg for deres Barn eller Tyende; men dersom de vise sig forsømmelige, anmelder han det for Sognets Skolekommission til sammes videre Beslutning. Etc.etc.

Omsorg for børnene - javist - omend noget håndfast. Men dog en omsorg, som efter al sandsynlighed har været særdeles nødvendig at forlange af læreren i mange detaljer.

Skolen i Herslev

Her i sognet var Peder Boserup degn fra 1767-1810. Han var født i 1740. I 1810 blev han afskediger fra sit embede, fordi det gamle degneembede på den tid blev nedlagt i landsognene. Så delte man hvervet ud på to personer, en kirkesanger og en lærer. Her røgtede samme person begge hverv. Den bestemmelse hænger sammen med oprettelsen af lærerseminarier og med undervisningspligten.

Jens Ryberg, der var den første seminarieuddannede lærer her , dimitterede fra JONSTRUP Seminarium i 1810.

Jens Ryberg giftede sig i 1810 med sin forgænger Peter Boserups datter.

Den gamle degnegård har på dette tidspunkt været i en elendig forfatning, for i 1817 kan man bl.a. læse i en regnskabsprotokol fra Lindholm Gods, at der det år ingen mulkterindtægt (penge som sognets beboere betalte for dere sønners og tyendes forsømmelser i skolen) var, fordi der ingen ordentlig skolegang fandt sted. Den nye skole blev først færdig i november og den gamle skole var helt ubrugelig.

Fra samme regnskabsprotokol kan man læse om forskellige udgifter i forbindelse med inventarkøb og renovation af skolen og den gamle gdegnebolig. Man kan så formode, at unge lærer Ryborg med sin kone i 1817 er flyttet ind i en ombygget og renoveret gård.

Den har stadig været i to længer, hvidkalket og med stråtag. (Jævnfør regnskabet). Den en elænge har stadig indeholdt både skole og beboelse, den anden var stald og lo. Jeg kan tænke mig, at den gamle hvide bygning, der ligger ud mod vejen oprindelig har været lærerens stald ombygget gennem årene.

Når jeg går deroppe, hvor den nuværende skolebygning ligger og ser ned på den gamle hvidkalkede staldlænge, kan jeg godt fornemme, hvordan den har set ud med træer, gårdsplads og have og med børn, der leger to mand frem for en enke!

Ængstende næringssorger

Lærerens løn var stadig lav. I 851 fik en lærer inklusive kirkesangerløn 245 Rigsdaler. Han var stadig meget afhængig af udbyttet af sin jord - den gamle degnelod - og af sine husdyr. Det var godt at være vellidt i sognet, så faldt der især til højtider naturalier af yil læreren. Der var også helt faste bestemmelser om levering af brændsel til lærerens bolig.

Lærerembedet og boligen i Herslev har dog været bedre end embedet i Gevninge.
Det kan man læse i Andreas Smiths, lærer i Herslev fra 1841.1877, ansøgning om ansættelse i Herslev. Han er født i 1806 i København og ligesom sin forgænger dimitteret fra Jonstrup Seminarium. Den 34-årige lærer, der er gift med en provstedatter og med en flok børn, kan ikke få sit udkomme som lærer i Gevningen.

Andreas Smiths ansøgning

----
Skolelærerløn incl. kirkesangerløn i 1851: 245 Rdl.

Typiske udgifter:
1808-09
Bogbinder Haase i oskilde for 2 protokoller    4-3-0
4 spande hvidtekalk                                            4-0-0
2 nye vinduer                                                            2-2-0
Boghandler Hartier for læse- og lærebøger   36-5-8
1 flaske blæk                                                    0-4-2
8 stk blækglas                                              2-0-0
1  ???  skrivepapir                                     7-0-0
regnetavler og grifler                              5-4-2
Linialer mm.                                                     2-5-4
1½ bog trækpapir                                               0-1-8
14 stk tavler og grifler               8-1-14
Bogbinder Lindahl for 2 protokoller               3-0-0
1½ tykt Christiania 12 fades bord                15-0-0
Bogbinder Lindahl for 1 protokol til skolejournal       8-0-0
Skolens kalkning                                        2-2-9

1811
Bl.a.
Tømmermand Andersen for skoleborde og bænke      20-1-4

1812
Bl.a.
Reparation med tækning og kalkning                 20-0-0

1816
bl.a reparation på degneboligen og skolen:
Glarmester Olsen i Roskilde for 4 nye vinduer        24-0
Snedker Krog i Roskilde for vinduesrammer mm.           28-48
Købmand Schreyber i Roskilde for tækkegarn         6-48
Købmand Borch og Kornerup for mursten       30-16
Murermester Løve i Roskilde for murerarbejde    12-0
For tækkegarn og tækkekæppe                          12-0
200 søm                                      2-32
Brædder og lægter mm.    41-80
Tømmermand Anders Jensen i Herslev for tømmerarbejde,   
Tækning og bødning                                                              5-0

Arbejdet fortsattes i 1817 og androg ca. 55 Rdl

Fra 1816 betalte man bidrag til skolelærerhjælpekassen 1-3 Rdl

----
Jeg synes, at ansøgningen om forflyttelse er interessant, dels på grund af indholdet, men også fordi den overhovedet findes som håndskrift. Den er skrevet med gotisk skrift, og jeg gengiver den originale ansøgning og min tydning af den:

Undertegnede ansøger herved underdanigst om at måtte blive forflyttet til Førstelærer og Kirkesanger i Herslev, hvilket Embede ved Jens Rybergs Død nu er blevet ledigt.
Som Grunde til min Ansøgning vover jeg at anføre, at jeg dimitteret fra Jonstrup Seminarium i 13 år har været Skolelærer og Kirkesanger i Gjevninge, hvor jeg under saare trange Kaar, har bestræbt mig for troligen at opfylde mit Embedes Pligter, og at jeg deri ikke har været uheldig med, haaber jeg, mine Foresatte: - - - Pastor Krag og Domprovst Ritter Bangs vedlagte Attester bevidner.-
Ønsket om at forbedre mine Kaar saa jeg uden ængstende Næringssorger kan see mig i stand til at sørge for mine Børns Opdragelse, har bevæget mig til indgive denne min underdanigste Ansøgning, som jeg vover at haab, må blive taget i gunstig Betragtning.

Underdanigst
A. Smith
Gjevninge den 1.ste Januar 1841.-

Andreas Smith får embedet i 1841 og flytter med sin familie ind i den stråtægte degnebolig.

Hveranden dag i al slags vejr

Der har han så undervist sognets børn hveranden dag. De små børn de tre dage om ugen, de store børn de andre tre.

Børnene har travet i al slags vejr til skole i deres træsko, og om vinteren i tungt uldent tøj, der blev meget vådt, når det regnede. Der har været langt fra Bognæs, Kattinge og Trællerup i mørke vintermorgener i øsregn eller snefog. Man må håbe, der har været en god kakkelovn i Andreas Smiths skolestue. Varmen har fået snotnæserne til at løbe og givet prikken i kolde fingre og tæer. Sommerdage har det været mere idylisk, der var jo ingen hurtig trafik på vejene dengang.

I 1843 får Andreas Smith en søn Viggo Thorvald Smith. Han er født i Herslev Skole. Sønnen uddanner sig ligesom sin far til lærer og kommer hjem som hjælpelærer i 1870.

Enten har der været mange børn i skolen på den tid, eller også har Andreas Smith været svagelig. Syv år senere tager Andreas Smith sin afsked 71 år gammel og flytter til Sct. Jørgensbjerg, hvor han dør som en gammel mand i 1890.

Han ligger begravet på Herslev Kirkegård. en smuk tanke at komme tilbage til det sted han har virket i så mange år.

Viggo Thorvald Smith bliver kaldet som lærer i Herslev i 1877.

Skolen som vi kender

Allerede i 1883 blev den skole, vi i dag kender som det nedlagte plejehjem, bygget. Den er ikke bygget ovenpå det nedrevne stuehus i bindingsværk men lidt mere mod vest.
Nu skulle der bygges moderne og solidt, så man opførte en stor, bastant og ganske smuk bygning i røde mursten, men med skiferrag og mange fag vinduer.

I den sydlige ende af huset blev senere en forstue med indgang fra østfacaden og et værelse bygget til i forbindelse med skolestuen. Oprindeligt gik børnene direkte ind i skolestuen antagelig fra en dør i den sydvandte gavl.

Flot har den nye bygning taget sig ud, højt beliggende med de små, gamle huse rundet om og med præstegården som nærmeste nabo.

Skolestuen var placeret i den sydlige del af huset, den var kvadratisk og med tre fag vinduer både mod øst og vest. Det har været et stort, jyst rum om vinteren opvarmet at en stor jernovn, der var anbragt ved indgangsdøren. Her var lagt bræddegulv ligesom i lærerens bolig.

Lærer Viggo Thorvald Smith, hans kone og børn har nu fået et fint, nyt hus at bo i med mange værelser. Om loftsværelset har været bygget med det samme, ved jeg ikke. Arkitekttegningen, den eneste der findes, stammer fra 1942 lige inden skolen bliver ombygget til plejehjem.

Tegning  af skolen udefra
Tegning  af det indre af skolen

Her er køkken måske med indendørs vandpumpe og brændekomfur og med den luksus, at vaskerummet er i forbindelse med køkkenet. Badeværelse var ikke opfundet på det tidspunkt. Man vaskede sig i køkken og vaskerum, og lokummer til lærerfamilie og skolebørn lå i den gamle staldbygning, som endnu ligger der.

Skolebørnene vaskede deres snavsede hænder ved en pumpe i gården.

Desværre kan jeg idag ikke spørge hverken lærerfamilien eller skolebørnene, hvor stor en forandring den nye bygnig har været for dem.

Jeg kan forestille mig, at de 25-30 børn, der skiftevis hveranden dag, de har gået i skole, har fået betydelig mere plads, selvom der kun var een skolestue. Gymnastiksal og faglokaler var stadig et ukendt fænomen i landsbyskolen. Gymnastik, hvis læreren syntes det var på sin plads, gjorde børnene udendørs. Det var ikke en væsentlig del af undervisningen.

Strengt og alvorligt

På et fotografi fra omkring 1900-1906 kan man se 58 dybt alvorlige børn fra 7-14 år med deres strengt udseende lærer Smith. Børnene ser ud til at være pyntede i dagens anledning. Ingen af pigerne har forklæde på, som de har på billedet fra 1896, og flere af dem har fine hvide kraver og brocher på. De store drenge har jakkesæt med hvid skjorte, sløjfe eller slips, og flere af de små drenge er i matrostøj. Ingen af dem smniler, der er alvor og ro i geledderne.

Det var strengt og alvorligt at være skolebarn omkring århundredeskiftet. Der var sikkert ikke megen tid til tant og fjas, og jeg synes fotografiet viser børn, der tidligt skulle være ansvarlige og voksne.

Sundhedstilstanden på landet var omkring år 1900 blevet meget bedre end før, men der berettes stadig om evendeligt lange næser, hoste og udslæt af forskellig art.

Vi siget nok, at børn lever et hårdt liv i dag, men for 100 år siden var barnelivet hårdt på andre måder, Fattigdommen hos de jordløse, og de der ikke var håndværkere, har været, så vi ikke begriber den. Tænk blot på Martin Andersne Nexø: Pelle Eroberen.

De børn, der fra naturens hånd var kvikke og måske ikke havde så mange pligter hjemme, fik lært at læse, skrive og regne. De lærte bibelhistorie og salmevers, lidt geografi og historie og var nogenlunde velfunderede, når de gik ud af skolen det forår de blev konfirmerede.

Børnene, der havde lidt svært ved at indlære det boglige, og de, der f.eks. skulle malke 10 køre inden de gik i skole, var ofte ilde faren. De blev sat nederst i kalssen og var blot trætte og dumme. Manglen på indsigt trivedes.

Pogeskolen

Fordi der var så mange skolesøgende børn i sognet, opførtes omkring 1905 en pogeskole, som i 1909 forandrede navn til forskole.

Der findes ingen tegninger af forskolen længere kun fotografier. Den blev bygget, hvor nu de beskyttede boliger ligger. Til forskolen hørte der ingen jord og ingen stald, kun en have.

Den blev bygget af røde mursten ligesom den store skole, men noget mindre. I den ene ende - de tre store vinduer - var indrettet skolestue og i den anden ende boede forskolelærerinden med sin familie.

Her gik så de små børn i skole hveranden dag. 1. klasse for sig og 2. klasse for sig. Børnene gik 2 år i 2. klasse, hvis de da ikke var særligt kvikke og kunne rykkes over i den store skole efter andet skoleår.

Jeg har ikke kunnet spore, hvem der var ansat her aller først. Men i 1908 blev den purunge forskolelærerinde Kristiane Skovholt andat.

Hun var født i 1886 og dimitterede allerede i 1903 som syttenårig fra Th. Langs seminarium. Krisitane Skovholt blev senere gift og fik en søn.

fotografiet fra 1916 ses fru skovholt med sine seks piger og syv drenge, den lille dreng i forreste række er fru Skovholts søn, foran skolens dør. Hun da 30 år gammel.

Syv års skolegang

I 1913 gik Viggo Thorvald Smith af som førstelærer 70 år gammel, og en ny førstelærer blev ansat i den store skole. Hans navn var Hans Nielsen, Hnas Nilen kaldet. Han var født i 1882 som søn af en lærer. Hans Nielsen dimitterede fra Ranum seminariom i 1903, giftede sig med Anna, f. Kortegaard i 1908 og kom via nogle andenlæreransættelser til Herslev Skole som førstelærer i juni 1913.

Nu skulle de halvstore skolebørn pludselig have en ung 31-årig lærer i stedet for den 70-årige lærer Smith.

Et skolebillede fra 1914 viser igen alvorlige børn, her er 20 børn, og deres strengt udseende unge lærer. Dennegang har alle pigerne forklæder på og ser mere hverdagsagtige ud i tøjet. Det er tilsyneladende ikke på en festdag, billedet er taget, men på en ganske almindelig skoledag, hvor de alle alligevel af en eller anden grund er samlet.

For i den store skole var man også inddelt i to hold, der gik i skole hveranden dag. Man gik 2 år i tredieklasse og 2 år i fjerde klasse. Det blev med forskolens 3 åt til 7 års skolegang ialt.

Det var meget få børn fra landsbyskolen, der kom i realskole eller på gymnasium i Roskilde.

Lærer Hans Nielsen var en streng lærer, der ikke havde megen indføling med børnene.

Han og hans kone fik aldrig børn selv.

Skolegang i 1920'erne

Det er så heldigt, at der stadig bor mennesker i Herslev, som kan fortælle om deres skolegang her i 1920'erne, og Karen Severin Jensen og Else Mortensen har meget hyggeligt fortalt om, hvordan det nu var dengang at være skolebørn.

Den 1. maj 1922 begyndte 6 drenge og 6 piger i 1. klasse hos fru Skovholt. De begyndte skolen, det år de blev 7 år. Så blev de konfirmeret når de var 14 år og kunne bagefter komme ud at tjene. Stadig var der meget få børn, der kom på realskole eller gymnasium herudefra.

Skolegangen var også stadig hveranden dag og med den samme klasseinddeling som nævnt tidligere. De gik i skole fra kl. 8-14 om sommeren og fra kl. 8.30-14.30 om vinteren.

Børnene fra Bognæs kunne af og til luske sig til at låne en skovhest og en vogn til den lange tur. Det har været en mørk tur gennem skoven ved vingtertide, men de var ikke forknytte.

Fru Skovholt tog imod sine små skolebørn, tørrede det våde tøj og støvler ved kakkelovnen og fik de forfrosne småunger tøet op.

Fru Skovholt var en elsket lærerinde, som tog sig af alle sine små skolebørn på en myndig og kærlig måde.

I skolestuen sad børnene ved tomandspulte. Vi kender dem, bord og bænk bygget sammen. Bordpladen der kunne vippes op, og nedenunder var der et rum til skolebøger, tavle, madpakke etc. Man klaprede så dejligt med sådan en bordplade. Karen opnåede aldrig at få en skoletaske. Hun boede så tæt på, nede ved gadekæret, så hendes far mente, at den bid vej kunne hun sagtens bære sine bøger under armen. Så var det jo godt at have et rum i skolepulten.

Drengene sad sammen i den ene række og pigerne i den anden.

Dansk, skrivning og regning, meget hovedregning, og bibelhistorie var de væsentlige fag, men Kristiane Skovholt kunne spille på et lille orgel, så der blev sunget sange og salmer, som naturligvis skulle læres udenad.

Fru Skovholt legede også med sine børn. Det er hyggelige og dejlige billeder, der viser rundkredslege og den ældgamle bro bro brille på gårdspladsen foran skolen.

Årene i forskolen ser de mennesker, jeg har talt med, tilbage på med glæde.

Med små fine sting

To eftermiddage om ugen, efter de almindelige timer, holdt fru Skovholt syskole for alle skolens piger store og små sammen. Det var ikke frivilligt. At kunne sy og strikke hørte stadig med til de kvindelige dyder, som pigerne måtte belemres med.

Sådan er det vel stadig, men nu har også drengene håndarbejdsundervisning i folkeskolen i et par år. Dengang fik drengene fri, mens pigerne svedte over engelsk broderi på lærredsunderbukser og chemiser. Alt skulle sys i hånden med fine sting. Det var sjældnet noget af det kom til at passe, for fru Skovholt klippede til hele flokken i een størrelse, hvadenten man var en lille spirrevip eller stor og tyk.

De "gamle piger", jeg har talt med, holdt ikke meget af den syskole og kan endnu sidde og fæle harme og misundelse over uretfærdighederne i, at drengene fik fri. Nogle af drengene har såmænd haft pligter derhjemme i mark og stald og har ikke haft megen tid til leg.

Nok har det været en lidt trist og uinspirerende skolegang set med nutidens øjne. Disciplinen især i den store skole hos Hans Nielsen var benhård, og der var ikke megen plads til skæg og ballade og rum for børnenes fantasi og initiativ.

Lyspunkter

Der var dog lyspunkter. En gang om året var børnene på skoleudflugt. På billedet fra 1926 kan man se, at udflugten gik til Københavns Zoologiske Have. Andre gange gik turen til Hillerød, Kronborg og andre opnåelige mål for en éndagstur.

Lærer Hans Nielsen, hans kone og fru Skovholt drog afsted med ca. 35 skolebørn.

For at kunne komme ind til toget i Roskilde, måtte velvillige forældre spænde heste for vogne og køre hele flokken afsted. Det var højdepunkter og lyspunkter i en tid, hvor man ikke så let kunne komme herfar byen og udbudet af fornøjelser ikke komvæltende ind i skole og hjem.

4. juledag pyntgede skolekommissionen et juletræ i den store skole, og børnene var til juletræsfest uden deres forældre. Børnene gik rundt om juletræet, fru Nielsen spillede og der blev sunget salmer og sange.

Det var ikke heldigt, når børnene grinende sang "Den er Fandeme ny og god" i verset om Henrik i den gamle sang. Ret uskyldigt, men Hans Nielsen syntes ikke om det, mildt sagt. Heldigvis har børnene dog vovet at leve lidt sjov. Fru Nielsen havde bagt æbleskiver til alle børnene. Det var en dejlig fest.

Karen Severin Jensen har fortalt mig, at hende far Niels Christensen hvade forpagtet degne- og skolejorden Han havde svinestald i den gamle bindingsværkslænge oppe ved skolen, hvor der også stadig var lokummer i den ene ende. Niels Christensen skulle også levere mælk hver dag til førstelæreren, så det tog Karen med i en spand, når hun skulle i skole. Bøgerne i den ene hånd og spanden i den anden. Det har været med i forpagtningsaftalen og et levn fra tidligere tiders mere udbredte naturalieøkonomi.

Overhøring

Ved skoleårets slutning sidst i april og inden konfirmationen var der hvert år overhøring af samtlige skolebørn. Provsten, præsten, sognerådet og skolekommissionsmedlemmer var overvågere ved overhøringen.

Spørgsmål i alle fag blev stukket ud, og børnene rejste sig op og svarede den store forsamling én ad gangen. Det var ikke rart, især ikke når ens far, der var i sognerådet, var tilstede, fortæller Karen Severin.

Bagefter, når det hele var overstået, dansede de i skolestuen.

Børnene var bange for lærer Hans Nielsen. Han slog en prober næve og kunne blive meget vred. Det gik især ud over småkårsbørn og de, der havde svært ved at indlære. Der blev udpræget gjort forskel på børnene, og det er der mange, der har lidt under.

Centralskoler

I 1937 vedtoges en ny skolelov, der blandt andet henstillede til kommunerne at nedlægge de små landsbyskoler og etablere centralskoler i eksisterende skolebygninger eller bygge nye centralskoler. Loven trådte i kraft den 1. april 1938, og den skulle være gennemført i hele landet inden 1948. På dette tidspunkt regnede man ikke med at en verdenskrig skulle sætte en stopper for meget.

Mange steder er et dalende børneantal på landet ved helt naturligt at lukke de mindste skoler.

I 1941, under undervisningsministeriet Jørgen Jørgensen, der boede her på egnen, var der i Roskilde amts 28 landkommuner allerede etableret 11 centralskoler, således at 35% af børnene nu gik i nye skoler. I 5 sogne var der bygget cntralskoler.

Kravene til de nye skoler i landsognene var, at landsbybørnene skulle have de samme betingelser for skolegang som børnene i København og de store købsteder.

Der skulle bygge gymnastiksale med bad, sløjdlokaler, tegnesale, skolekøkkener og andre faglokaler.

Man skulle have eksamensmellemskole og eksamensfri mellemskole, altså dele børnene efter 5. skoleår.

Trods stor modstand mod den nye skolelov blev de ilde spådomme om lovens gennemførelse gjort til skamme, og den blev trods krig og krise gennemført med nogen forsinkelse.

Undervisningsminister Jørgen Jørgensen udtalte i maj 1941 til pressen:

"... trods stor utilfredshed med skolelovens praktisering yder den for landsbyen en reform, som vi måske ikke har set magen til siden de store landboreformers dage."

Jørgen Jørgensen var ikke tilhænger af altfor store skoler, der øgede børnenes afstand til skolen væsentligt. Det var ham magtpåliggende, at landsbyskolens ånd skulle bevares i de nye centralskoler.

I maj 1941 besøgte undervisningsministeren de nye centralskoler i Amtet. Han var i Borup, Glim, Osted og Allerslev, hvor han så glade børn, der arbejdede i de fine, nye faglokaler.

Tiden skulle ikke spildes med pjank

I maj 1937 begyndte 7 drenge o 2 piger i 1. klasse i forskolen i Herslv hos fru Skovholt, der nu var omkring 50 år. Randi Vedel Kristensen var en af pigerne. Man opretholdt stadig hverandendagsskolegangen, som så til gengæld var lange dage fra kl. 8-14. Men børnene kunne gå hjem til forældre efter endt skolegang. Randi holdt meget af fru Skovholt, som altså stadig var den omsorgsfulde lærerinde, og som stadig med fast hånd fik lært de små børn meget.

Efter 3 år blev børnene flyttet over i den store skole, hvor førstelærer Hans Nielsen alene residerede. Han terpede især hovedregning ind i børnenes hoveder, så de aldrig sidenhan glemte det. "Jeg var bang for ham, men det er hans skyld, at jeg er god til at regne!" siger Randi.

Ligesom Karen Severin og Else Mortensen, der var skolebørn i 1920'erne, kan Randi huske, at han var meget streng og manglede humoristisk sans. En forvorpen unge skulle ikke narre ham april, så fik man et drag. Tiden skulle ikke spildes på pjank.

Det er ærgerligt, at jeg ikke lige kan spørge ham, hvorfor han var så vred. Han må jo have haft sine grunde.

En stor og god omvæltning

I løbet af 1940 havde man så også i dette sogn fået opført en centralskole, Trællerupskolen, der ligger omtrent midtvejs mellem Herslev og Gevninge. Den opfylder de krav, som skoleloven af 1937 pålagde landsognene.

Børn og lærere blev flyttet med derud. Hans Nielsen, som havde over 20 års anciennitet, blev ansat som førstelærer og boede i den nuværende inspektørbolig. Han fortsatte sin undervisning især i dansk og regning.

Fru Skovholt underviste stadig i håndarbejde og i de små klasser, som hun hidtil havde gjort. Hun og hendes famioie fik ligeledes bolig i Trællerupskolen.

Det var en stor og god omvæltning for børnene at komme til nye lokaler og især faglokalerne, som jo hidtil havde været et ukende fænomen.

Børnene gik nu i skole hver dag, men til gengæld i færre timer. I tredie klasse f.eks. var man i skole fra kl. 8-12. De fik nye lærere i de forskellige fag, og det var en lettelse ikke at være så sammen med de to gamle lærere, fortæller Randi Vedel Kristensen.

Fikvartererne blev også længere og mere organiserede end før.

Trods det store skift fra landsbyskolen til centrlskolen kunne førstelæreren ikke helt lægge den gamle ånd fra sig. Han ville f.eks. ikke have, at pigerne havde skibukser, der kom på mode i de kolde krigsvintre, på i skole. De skulle ellers cykle ret langt nu i al slags vejr. De måtte pænt tage en nederdel med i tasken, det andet så ikke pænt ud.

Nu stod pludselig de gamle, veltjente skolebygninger i Herslev tomme for liv. Der blev stille på bakken midt i byen.

En epoke var slut

Forskolen blev købt af en gårdejer her fra Herslev, og den blev indrettet med to lejligheder, hvor der boede folk til leje, lige til bygningen blev revet ned i ca. 1968. På forskolens jord blev først den store køkkenbygning og senere de beskyttede boliger bygget.

Den store skole blev i 1942 ombygget til plejehjem for sognets gamle og fungerede som sådan i 50 år.


Det er lidt sært, at en tilflytter som jeg giver mig til at skrive en historie om landsbyskolen, når jeg ikke selv har gået i en landsbyskole, men i en kæmpestor københavnsk kommuneskole.

Men jeg har boet i Herslev i 15 år lige overfor den store røde bygning, som jo markerer sig tydeligt blandt de gamle lave huse, så det har næsten ikke været til at undgå at fatte interesse for bygningens oprindelige funktion. Forskolen har jeg aldrig set, den var revet ned, da jeg flyttede hertil i 1979.

Det har været spændende ganske uvidenskabeligt at granske lidt i Danmarks skolevæsens historie, at digte lidt tillige, at gå rundt deroppe ved bygningen og forestille mig, hvordan det hele var før 1940.

Mit håb er naturligvis, at nogen vil læse denne historie, og jeg vil især håbe at store skoleelever vil læse den og derigennem få en fornemmelse af, hvordan tidligere tiders skole og skolegang har været og måske drage nogle sammenligninger.

22/11 95          Elsemarie Thomsen

Herslev i vore dage


Litteraturhenvisninger

Dagligliv i Danmark, bind I-VIII

Thorkild Gravlund: Degnen, H. Aschehoug & Co., Dansk Forlag, 1928

Knud Banning: En landsbylærer, G.E.C Gads Forlag, 1958

Krogs Skolehåndbog: Anordning for Almueskolevæsenet på landet i Danmark

Theodor Gliemann: Geografisk Statistik, Beskrivelse over Kjøbenhavns Amt, 1821

S. Storm: Geografisk Statistik over Kjøbenhavns Amt, 1838

Prof. N.A. Lassen: Dansk Skolestat

Danmarks Amtet, 2. bind, Københavns Amt, 1930

Liber Daticus for Herslev Gevninge pastoret, Landsarkivet, København

Selsø og Lindholm Godser: Kirke-skole-legatsager, Landsarkivet, København

Nordsjællands Socialdemokrat, maj 1941

Arbejderbladet, maj 1941

Kristeligt Dagblad, maj 1941

Aviser, billeder og kort, Lokalhistorisk Arkiv i Osted